27. januar 2022

Det er først og fremmest skolens og familiens ansvar, at børn har et godt skoleliv. Men opgaven er ikke simpel, og frivillige kan være en endnu uudnyttet ressource til at flere trives i deres skole. For hvorfor må frivillige fra lokalsamfundet stå for vores børns fodboldtræning, men ikke støtte deres skolegang?

Af Sigrid M. Larsen, projektkoordinator i Skolens Venner, og Laura Reedtz Funder, projektassistent i Projekt Skolestartsvenner

Med jævne mellemrum tager forældre, lærere og pædagoger bladet fra munden og giver eksempler på, hvordan børn mistrives i de rammer, vi som samfund tilbyder dem. Alle undersøgelser - og børnene selv - peger på, at relationer og fællesskaber spiller en central rolle i bekæmpelsen og forebyggelsen af mistrivsel.

Så lad os se på, hvordan vi som samfund kan give alle børn gode relationer i deres opvækst, så de bliver klædt på til fremtiden.

Et af de steder er i børnenes skolegang. Frivillige i skolen kan netop være med til at tilbyde positive relationer og være en personlig relation i skolen. Folkeskolen er en af hjørnestenene i vores samfund, men desværre lykkes det ikke for alle at blive klar til livet efter skolen.

Det er fortsat hvert sjette barn, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne i tilstrækkelig grad. Det går ud over børnene og vores samfund. Gode relationer i skolen trækker lange spor og har afgørende konsekvenser for den enkeltes fremtid, da det påvirker både uddannelsesvalg, familieforhold og lønindkomst.

Man ved også, at relationen nu og her påvirker børnenes relationer til hinanden, deres faglige resultater, deres livsglæde og deres trivsel - både selvværd, stressniveau og selvregulering.

Hvad betyder relationer i skolen? For lærerne og pædagogerne handler det i høj grad om evnen til at afkode børnenes signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem. Det er væsentligt for det enkelte barn og for klassefællesskabet.

Det professionelle blik skal - selvfølgelig - reflektere over muligheder og begrænsninger, for derigennem at tilpasse adfærden, så det understøtter trivsel og læring. Det er deres ansvar og evne at styrer relationens kvalitet, for det er dem, der er den stærkeste part.

For de frivillige handler det om evnen til at være en personlig relation og understøtte børnenes behov på en bekræftende og nærværende facon. De frivillige har modsat de ansatte ikke ansvaret for børnenes læring og fællesskaber, men kan være til stede i det rum, som børnene har brug for. Det giver en anden type relation, hvor der ikke er en formel dagsorden.

Deres rolle og opgave er først og fremmest at være en voksen ven, der hjælper eleverne. Hvad enten det er ved at lytte til noget, der optager eleven på hjemmefronten, at lægge en hånd på skulderen af en urolig eller utryg elev, eller ved at bruge 20 minutter på at forstå en svær opgave og give opmuntrende ord med på vejen. Det er disse møder, som er med til at skabe trivsel - nu og her, og på den lange bane.

Uanset hvor god en relation, børnene har til deres lærer eller pædagog, er der en værdi i at opleve en relation til en fortrolig voksen, der bruger sin fritid på en. Man kan derfor ikke erstatte frivillige med lærere eller pædagoger og omvendt. De spiller hver deres rolle i forhold til at tilbyde børnene de positive relationer i skolen, der har en afgørende betydning for deres fremtid og for vores samfund.

Skolens Venner og Projekt Skolestartsvenner arbejder med støtte fra Egmont Fonden organiseret med frivillige til at støtte børn i deres skolegang gennem gode relationer.

Derfor foreslår vi, at vi som samfund får øjnene op for, at frivillige kan være dem, der er med til at sikre, at alle børn har nærværende relationer til voksne uanset økonomisk, geografisk eller social baggrund. Det bør være lige så normalt, at frivillige fra lokalsamfundet må engagere sig i vores børns skolegang og trivsel som i fodboldevner og fritidsliv.